Fakta
Her finder du en erfaren musiker, der virkelig ved, hvad enhver fest handler om!
Jeg forstår, at få stemningen “drejet” i den retning værten eller værtsparret ønsker, og kan – hvis det ønskes – gøre det på en så diskret måde, at ingen lægger mærke til, at jeg gør det. Og det er jo lige netop det, der gør, at din fest bliver vellykket.
I år 2015 opnåede jeg, i en alder af kun 48 år, 35 års jubilæum som musiker. Den erfaring jeg har høstet igennem de tusindvis af fester, jeg har spillet til igennem 30 år, giver værktøj til at kunne navigere netop DIN fest til en succes.
Jeg startede som musiker i 1980 til en fest i Skanderborg, og siden har det accelereret med mange dejlige jobs. Jeg har siden 1990 levet af at være professionel musiker, og regner med at fortsætte de næste 30 år.
Tag en tur rundt på hjemmesiden og få inspiration og gode råd til festen.
Jeg arbejder naturligvis tæt sammen med det øvrige personale for at få et godt “flow” i festens forløb. Samarbejde med serveringspersonale og evt. toastmaster er meget vigtig.
Det er ikke længden af festen, der afgør om festen er god.
Det er heller ikke mængden af drikkevarer, der afgør om festen er god. Det handler jo heller ikke om at spille så højt som muligt, vel?
Tingene skal passe sammen!
Jeg tilpasser musikstilen og styrken til netop jeres fest både under middagen og til den efterfølgende dans, hvor det gælder om at “få fat i alle”, så både “tante Karen” og “Søren på 16 år” synes, det er alle tiders fest. Det er kunsten. Det er det jeg kan.
Jeg tilpasser mig lynhurtigt enhver fest, og kan – fra at virke diskret – finde på sjove ting og festlige indslag, der er tilpasset netop din fest, og få den til at blive noget man husker.
Jeg spiller selv, og bruger ikke “playback” eller anden form for forud indspillet musik,
og alt laves på stedet.
Mit motto: Festen skal fungere i alle led, ellers er det ikke optimalt….! Og det er vigtigt at være “vågen” og på mærkerne og sørge for en god og ærlig stemning, der gør festen festlig.
Jeg har optrådt sammen med eller i forbindelse med bl.a. Richard Ragnvald, Birthe Kjær, Keld og Hilda Heick, Kandis, Ole Erling, Kim og Hallo, Jodle Birge, Preben Palsgård, Freddy Dalby, André Lundemann, Arne Lundemann, Ib Lundgård, Jan Schou, Leifi, Roger and Over, Backseat, Bjørn Tidmand, John Nørgård og H.C. Vartenberg, Sussi og Leo, Miss O.T.B, Thorlei Ravnsbæk, Michelle Birkballe, Michael De Linde, og mange mange andre……
Jeg er siden 1980 blevet bestilt igen og igen, til de steder jeg spiller på grund af godt håndværk og fremragende situationsfornemmelse.
Jeg er i stand til at levere dæmpet dinermusik og glad dansemusik til enhver festlig lejlighed til alle former for fester og weekendophold.
SPECIALE :
VÅGEN OG OPMÆRKSOM
UNDERHOLDNINGSMUSIK OG DANSEMUSIK
En moderne party-musiker – eller som det hed i gamle dage – Suppe-steg-og-is-musiker er IKKE som mange tror, “en halvberuset person der sidder i et hjørne og spiller ældgamle numre på et “blævre-orgel”, som ingen gider høre mere”.I dag er det en meget veluddannet musiker/entertainer, der har et meget bredt kendskab til både musik og mennesker. Han har en faglig stolthed, der ikke kan måles. Han har masser af erfaring, så der er ikke ret meget, der kan overraske.Han går 100 % ind for den opgave, der bliver stillet. Han er regelmæssigt på kursus i de fag, der har noget med musik og mennesker at gøre. For eksempel:Sang- og stemmetræning, crowd control, gennemslagskraft, live performance.
At være “på”,
At få folk til at høre efter og fange opmærksomheden når det er nødvendigt,
At være “usynlig” når det behøves,
At “sætte sig op til at yde det optimale”.
Kontakt til publikum.
Kommunikation med flere mennesker på én gang.
Tale teknik, kropssprog, indlevelse, empati,
rigtig præsentation af det man præsenterer.
Hvordan får man fat i den rigtige mimik og fastholder publikum.
Taleteknik.
Mimikkens betydning for performance.Kort sagt: Hvordan sælger man varen? En moderne festmusiker KAN alt dette.
Musikken bliver spillet på stedet. Intet er forudbestemt, og en fremragende situationsfornemmelse gør, at selskabet og stemningen bliver drejet eller hjulpet i netop den retning værten havde tænkt sig. Alt hvad der bruges til at gøre netop DIT arrangement, DIN fest til noget man husker, er “live”, så f.eks. en omgang sjov som “Hit med sangen” er ikke noget problem.
Repertoiret spænder fra gode gamle klassikere fra film, musicals og TV, dansktop, gode sange og melodier vi alle sammen kender og evt. kan synge med på. Nye hits eller hvad med en god gang 50-60´er rock?
Ofte når folk ringer, bliver jeg spurgt: “Hvad for noget musik spiller du?”
Det kan jeg simpelthen ikke svare på i telefonen. Musikken der spilles passer til det selskab, jeg spiller for, på netop det tidspunkt jeg spiller det. Det er det, der gør festen vellykket og ikke bare en tur i byen eller på værtshus. “Timing” er meget vigtig. Et stykke musik der er velvalgt og placeret på det rigtige tidspunkt, kan være med til at hele aftenen bliver præcis så festlig og sjov, som værten ønsker det! Samme stykke musik kan virke fuldstændig modsat, hvis det bliver spillet bare ½ time før eller senere.
Hvis jeg fornemmer, når vi snakker sammen, at jeg ikke kan levere en vellykket fest i den form, jeg mener du forventer, så siger jeg selvfølgelig pænt nej tak.
Jeg har jo, om nogen, også en meget stor interesse i at festen bliver en succes.
Moderne selskabsmusik er håndværk.
Du holder jo ikke fest fordi, jeg kommer og spiller. Jeg spiller fordi, du holder fest !Der er forskellen, og det er det, der kendetegner en rutineret musiker med faglig stolthed.
Jeg er medlem af Dansk Musikerforbund, hvorfra jeg i 2008 modtog et legat, og hvor jeg i 2010 blev valgt ind i bestyrelsen.