Bryllup
Bryllup
Specielt hvis I skal fejre bryllup, er det vigtigt med en rutineret musiker med stor erfaring, som kan få festen til at blive en succes for både brudepar og gæster. Hvis det bare handlede om at få afspillet noget musik, så er det jo nok at afspille nogle forudbestemte stykker musik i en forudbestemt rækkefølge, men så let er det ikke. At spille til bryllup er virkelig håndværk. Middagen varer ofte mange timer, og er fyldt med gode festlige sange og sjove indslag. Sådan skal det være, men det kræver, at musikeren “bakker op” om, hvad der måtte foregå, samt samarbejder med det øvrige personale.
Jeg har spillet til bryllupper i mere end 40 år, men udviklingen er desværre gået i en retning der ikke ligefrem fremmer den gode stemning
Fordi:
Ofte oplever man at gæsterne har mere travlt med at være online på sociale medier, end at samtale og bidrage positivt til festen.
Ofte forlader gæsterne bordet, fordi de ikke kan lide maden, eller måske bare ikke forstår at det ikke er fastfood der bliver serveret .
Det er blevet frygtelig svært at lave festlige indslag og sjove sange. Der er ikke rigtig nogen der kender melodierne mere, og når gæsterne står udenfor lokalet er det meget svært at underholde dem.
Når gæsterne ankommer, har jeg oplevet at de udtrykker et “Aaah nej, ikke levende musik på keyboards!” -allerede inden musikken er startet og festen er gået igang. Der er rigtig mange fester der er blevet noget underligt noget, på grund af en ikke kompetent musiker. Enhver kan købe et keyboard og kalde sig musiker. Enhver kan også købe en bus og køre rundt i den. Uden situationsfornemmelse og erfaring går begge dele galt.
Der er desværre også nogen der mener at man skal holde forfest og være meget beruset inden man ankommer. Det fungerer jo heller ikke, når der serveres fantastisk mad og underholdning og hyggeligt samvær.
Husk at oplyse gæsterne om hvad der forventes af dem til festen.
Husk: Et bryllup er ikke en koncert eller en bytur. Det er en fest hvor alle aldre er repræsenteret, og det skal passe sammen det hele, og alle er nødt til at deltage aktivt.
Man kan altid holde en forfest og tage en tur i byen med vennerne. Det er et helt andet koncept med et bryllup 💒.