Kategori: Ikke kategoriseret

Det vigtigste ved din fest er STEMNINGEN

Det vigtigste ved din fest er stemningen. Alt andet er i princippet ligegyldigt.
Hvis stemningen er i top, så hygger alle sig, uanset hvor man har valgt at holde fest.

For nogle år tilbage var der dygtige kromænd og restauratører, som forstod at stemningen er vigtig, og derfor kunne rådgive gæsterne i, hvilken musiker der passede ind i deres fest og deres temperament.
Desværre er der kun ganske få kromænd og restauratører, der rådgiver kunderne med hensyn til musikere. Langt de fleste kromænd hører jo masser af forskellige musikere, og kunne rådgive sine kunder i forbindelse med bestilling af festen, så den rigtige musiker bliver valgt.
Desværre er der en tendens til, at især den nye generation af kromænd og restauratører ikke interesserer sig for andet end at få solgt sig selv og maden. Sådan noget er jo ikke en succes i længden, fordi det er totaloplevelsen og stemningen ved festen der huskes. Ofte hører jeg, at
kromænd, uden øvrig vejledning, højest strækker sig til at udlevere en række telefonnumre hvis de bliver spurgt, og så kan folk selv ringe rundt. Mange vælger så den billigste af de billige musikere uden erfaring, og resultatet bliver ofte derefter. Forestil dig, at du også købte bil, hus eller mad på
samme måde. Det giver altid en masse bøvl og problemer og ikke mindst skuffelser at købe noget for billigt.

Der er kun en enkelt chance for at få DIN fest til at blive en succes. Festen kan ikke byttes, og den kan ikke laves om. Enhver kan købe sig noget musikudstyr, og sidde og afspille noget musik fra f.eks. en computer, men det er kun en erfaren musiker, der kan lave den gode stemning til din fest, som gør at festen i alle led bliver en god oplevelse. Med fingerspidsfornemmelse kan en erfaren musiker helt diskret og uden nogen lægger mærke til det, få dine gæster til at snakke godt sammen under middagen på en måde, der gør festen både rar, hyggelig og sjov. Det kræver ikke nødvendigvis at den levende musiker optræder som klovn og laver en masse larm. Det kan gøres rigtig elegant ved at spille musikken afdæmpet på en måde, der får folk til at have det rart, og det skal foregå på en måde, så de ikke opdager det. Det kan man KUN gøre med en stor portion erfaring og levende musik. Det kan ikke lade sig gøre hvis ikke musikken er levende. Det KAN være nødvendigt at lave noget ”bord-sjov” under middagen, men det er ikke noget der automatisk sker. Det sker HVIS det er passende, og hvis det har en positiv virkning på dine gæster. Der anvendes jo heller ikke brandsluknings-udstyr, hvis der ikke opstår brand. Stol på, at musikeren gør det rigtige for DIN fest. Vælg en musiker der har den nødvendige erfaring.
Det er alt for ”dyrt” at vælge den billigste. Det er direkte dumt at vælge en musiker, der kun spiller for at ”føre sig frem”. Det er DIN fest det handler om. Det er ikke X-faktor eller et andet talentshow. Det er DIN fest, og det er stemningen det handler om.

Vil du holde fest, og risikere at stemningen ikke er god ?

Det er særdeles vigtigt – OGSÅ VED KONFIRMATIONER!

Et bryllup er en fantastisk fest

 

2 familier er samlet om en højtidelighed og efterfølgende fest.

Her er det vigtigt at grundlaget for festen er på plads, så alle har det rart, og ikke behøver at stresse over arrangementet, men kan koncentrere sig om det der er væsentligt, nemlig at have en dejlig dag – aften og nat.

Desværre oplever jeg sommetider, at brudepar tror, de ved hvad der er bedst for deres gæster og for arrangementet som helhed, men det forholder sig ikke altid sådan.

Nogen tror, at de ved meget mere om et bryllupsarrangement end både professionelle kokke, tjenere og musikere. Nogle mener f.eks., at de har mere forstand på mad, opdækning, lokaler, musik, optræden osv., end os, der har levet af det i mange mange år, og det er jo synd, fordi det kan give lejlighed til konflikter og helt unødvendige problemer.

En kromand eller en restauratør eller en forsamlingshus-kogekone ved præcis, hvad der fungerer og hvad, der bliver en succes hos gæsterne, og i samarbejde med en dygtig musiker kan en bryllupsfest blive god, sjov, hyggelig og noget man vil mindes resten af livet.

Inden for nogle rammer er der jo næsten frit slag for, hvad der kan lade sig gøre til et bryllup, men hvis I, som brudepar eller arrangør tvinger nogen ting igennem som vi, der beskæftiger os med det professionelt har erfaring for ikke fungerer, så risikerer I, at jeres gæster bliver utrygge eller ”afventende” og når gæster bliver alt for stille, så er det aldrig en succes.

Herunder et par hyppige faldgruber og fejl, og hvordan de kunne have været undgået.

1. Velkomst-drink er for stærk, eller gæster drikker for meget imens de venter på brudeparret     efter kirken, men inden festen går i gang.

Gæsterne skal ofte vente et par timer efter kirken inden brudeparret ankommer til festen, og middagen kan starte. Det er ikke en god ide´ at servere for meget øl eller stærk spiritus for jeres gæster inden middagen skal starte. De fleste af jeres gæster kommer jo til at drikke på tom mave,
og hvis folk er for fulde, er der fare for at hele festen bliver kaos og folk ikke kan deltage i festen på en positiv måde. De kan evt. blive støjende, stille eller falde i søvn eller blive vrøvlede. Det ødelægger helheden, og giver en dårlig stemning.

2. Toastmaster der ikke vil tage imod gode råd og henvisninger eller ikke vil samarbejde med musiker og personale.

I skal overveje om det er vigtigt med en toastmaster, og tænke over hvorfor I mener, det er vigtigt med en toastmaster.
En rigtig dygtig toastmaster siger så lidt som muligt, og tier helst helt stille, medmindre det er strengt nødvendigt, at der bliver sagt noget. Det er muligt, at de der skal holde tale skal præsenteres inden de holder tale, hvis der kan være tvivl om hvem taleren er.
Ud over det, skal toastmasteren sørge for at gæsterne er tilstede i lokalet så meget som muligt, og servicere brudeparret med information om hvordan arrangementet skrider frem. Toastmasteren skal ikke blande sig i sange og indslag, men blot vide at de er der, og hvor lang tid de indslag tager.
Toastmasteren skal diskret gribe ind over for enhver ting, der ikke er hensigtsmæssig i festens afvikling, og sørge for at alle har det rart.
Toastmasteren skal i særdeleshed bakke op om ethvert indslag eller andet under festen.
Tit vælger et værtspar en toastmaster, der aldrig har prøvet det før, og som tror, der forventes et langt gennemgribende stand-up-one-man-show af ham. Det er jo helt forkert, medmindre der er et eller andet i festen, der gør, at det er tvingende nødvendigt at holde folk hen med snak, fordi opmærksomheden skal ledes væk fra et eller andet. Det eksempel kunne jo være, hvis
værtsparret er nødt til at forlade festen for at skifte tøj, hvis der f.eks. er spildt store mængder rødvin på dem…..eller andet der gør, at det ikke er muligt for festens hovedpersoner at være tilstede i en periode.
Ingen ville jo overlade madlavning, servering eller den musikalske del af festen til uerfarne folk. Det samme gælder jo for den toastmaster, der vælges til festen. Det er utroligt vigtigt at toastmasteren samarbejder med alle til festen, og ikke begynder at køre et sololøb. Det kan ødelægge utrolig meget stemning.

3. Upassende musikalsk underholdning.

Det er muligt, at der er bestemte typer musik, I ikke kan lide. Der er sikkert også bestemte typer mad, I heller ikke kan spise, men husk på at INGEN kommer til jeres bryllupsfest for at høre musik, og INGEN kommer til festen, fordi de er sultne. Gæsterne kommer til festen, fordi de vil have det rart samme med jer og feste og hygge sig med god stemning. ALT kan være sjovt og underholdende, hvis timing og tidspunkt er rigtig. Modsat kan alt være forkert, hvis det bliver serveret på det forkerte tidspunkt.
Det, der er det vigtigste ved festen er, at stemningen er i top, for så er alting jo godt.
Hvis stemningen er helt i top, så er resten faktisk fuldstændig ligegyldigt, fordi så får alle en fantastisk fest.
Det er muligt, at der kan være bestemte stykker musik, I holder meget af, og det er også muligt at I mener, at I ved præcis hvilke stykker musik, der skal afspilles, og i hvilken rækkefølge det skal foregå. Virkeligheden er bare en anden. Det kræver masser af erfaring og fornemmelse at kunne dreje stemningen i den rigtige retning med musik, og at kunne gøre det uden, at der er nogen, der lægger mærke til det er virkelig en kunst. Det er ikke bare noget man lige gør, eller noget som man overlader til tilfældige, fordi så er der stor risiko for, at det ikke kommer til at virke efter hensigten. Det er heller ikke altid en god ide´, at arrangere et stort orkester til dansen efter middagen, fordi ingen kan vide hvornår middagen slutter, og ingen ved hvornår gæsterne går hjem. De fleste danseorkestre har et repertoire, der er fastlagt, og som afspilles i en bestemt rækkefølge. Det er jo ikke sikkert, at det lige kommer til at passe ind i festen på det tidspunkt, som det bliver fremført, og det kan dele jeres fest op i flere små fester. Nogen vælger måske at placere sig i andre lokaler for at undgå den pågældende optræden, og resten kommer til at føle sig ”alene”, fordi der mangler en gruppe gæster. Så er festen jo delt op i mindre fester, og det er jo ikke godt for stemningen. Det der er vigtigt, er at holde festen i gang helt ude i alle kroge. Det er lige præcis det, der gør festen fuld af stemning.

Det er også særdeles vigtigt at musikeren kan akkompagnere sange, taler og alle andre festlige indslag der måtte komme. Ellers kan det jo falde fuldstændig til jorden.

4. HELT anderledes fester…

Pas på med at lave festen alt for alternativ eller anderledes end det, som man ved fungerer. Hvis festen bliver lavet alt for anderledes, så bliver folk utrygge, og aner ikke hvad der skal ske. Folk der er utrygge og afventende, bliver stille og når snakken går i stå går stemningen også i stå.

Det er en rigtig god idé, at fastholde skabelonen for festen. Altså 3 retter mad = forret, hovedret og dessert. Så er der nemlig en kort pause imellem retterne, hvor der kan synges sange, holdes taler eller laves anden underholdning og der er mulighed for ryge- og tissepauser. Der er også
mulighed for at gå lidt rundt og snakke med dem, som måske sidder lidt længere væk. At servere desserten sammen med kaffen lyder jo egentlig smart, men det fungerer bare ikke i virkeligheden. Middagen bliver underlig amputeret, og ingen aner om middagen er slut. Der kan være nogen, der sidder og brænder inde med taler, sange eller andre festlige indslag. Man kan ikke komme til at sige ”velbekomme” til gæsterne, og man kan ikke komme til at takke for taler og sange, fordi folk enten er gået væk fra deres plads, eller er i gang med en masse andet. Samtidig fratager man folk muligheden for at skifte sidemand. Når man rejser sig fra sin plads efter desserten, så er der en naturlig mulighed for at skifte sidemand, og det er absolut en fordel for festen og stemningen. Hvis man vælger at sige velbekomme EFTER kaffen, så er der ikke noget man kan sige at folk skal. De skal egentlig ingenting imens, der bliver ryddet af på bordene. Ved at sige velbekomme inden kaffen, men efter desserten, – så kan man let og elegant bede folk rejse sig og blande sig og gå lidt rundt, imens der bliver ryddet af og gjort klar til kaffen, og der bliver mulighed for at skifte sidemand. Det betyder at stemning og snak bliver mere festlig og hyggelig, og folk kender
konceptet, og er trygge ved det.

5. Stop i tide!

Festen skal slutte inden, der er alt for mange, der går hjem, ellers bliver den sidste del af festen underlig amputeret. En god og elegant måde er, at festen stopper når natmaden serveres. Det er meget sjældent en god ide´ at fortsætte festen efter natmaden.  Musikeren kan mærke hvornår stemningen topper, og folk er ved at blive trætte. Spørg musikeren om hvornår det er passende. Som udgangspunkt er det en god ide´ at servere natmaden ca. 3 timer efter der er sagt velbekomme efter middagen, men det kan selvfølgelig svinge til begge sider. Det er ikke længden af festen, der er afgørende for, om den er god. Det er stemningen, der er vigtig. Det er det folk husker…
En fest der varer mere end 8-9 timer fra folk ankommer til festen er sjældent en succes.

6.  Spørg din musiker til råds.

Hvis der er noget, du er i tvivl om, så spørg!
Musikeren beskæftiger sig på et professionelt plan med fester, og ved hvad der virker. Mange musikere spiller til flere fester på en måned, end de fleste mennesker deltager i på et helt liv. Det giver en masse erfaring i hvad der virker, og der kan rådgives om, hvad der fungerer. Det er ikke en god idé, at gætte sig frem. Festen kan ikke byttes, og en idé, der i teorien er god, kan i virkeligheden være en katastrofe for stemningen.

7.  Slap af!

Slap af og nyd festen.
Med levende musik til din fest er både du, din fest og dine gæster i gode hænder. Der er desværre nogle musikere med for lidt erfaring, som ind imellem laver noget, der ikke lige fungerer. Jeg har over 30 års erfaring, og vejleder dig meget gerne alt hvad jeg kan. Det er jo mindst lige så vigtigt for mig, som for dig, at DIN fest bliver en succes. Utroligt at nogen tør at holde fest uden levende musik. Det er jo som at holde fest uden gæster.

Krisen kradser, men pas på …

Krisen kradser alle steder, men heldigvis er der mange, der ved, at en fest uden levende musik er helt skørt.
Nogen finder først for sent ud af, at stemningen kunne have været reddet med levende musik.
Det er ligesom en airbag i bilen. Hvis den ikke er der, så kan det jo gå gruelig galt!

Det er jo musikken, der bærer stemningen, og det at få afspillet bestemte stykker musik fra et musikanlæg, er jo noget helt andet end den rigtige vare.
Den levende musik tilpasser stemningen, og sørger for at alle deltager aktivt i festen. En jukeboks eller et opstillet musikanlæg afspiller bare musik og intet andet. Det giver jo i sig selv ikke stemning. Det giver kun musik.

Levende musik tilpasser sig gæsterne, og spiller musikken LIVE,  på den måde der er mest hensigtsmæssig for festen, og det foregår på en måde, der drejer stemningen i den rigtige retning.

Det er ikke kun musikken der bærer festen. Det er i høj grad også den udstråling – og den måde der optrædes på, som gør at levende musik virker bedst til fester.

Udstrålingen kan enten være afdæmpet og diskret, som f.eks. under spisningen, eller festlig og sprudlende som under dansen.
Sådan noget kan en jukeboks heller ikke klare. Den kan jo kun afspille musik.

Hvis den måde der optrædes på var uden betydning, så ville der ikke eksistere koncerter mere. Så var det jo meget lettere at samle folk sammen, og afspille en CD med det annoncerede orkester.

Enhver kan jo tænke sig til, at det jo ville være tåbeligt.

For at illustrere hvad den levende musik gør, så kommer der her en forklaring.

Lad os tænke os, at en stærkt fodboldinteresseret mand skal se en fodboldkamp.
Enhver ved jo, at hvis man skal se alle detaljer i fodboldkampen, så skal den ses i TV ,  for så kan man jo se både nærbilleder og masser af kameravinkler og slowmotion og meget andet.
Manden tager ind på stadion, og vi forestiller os nu, at han er den eneste tilskuer på hele stadion.
Det vil betyde, at kampen vil komme til at virke underlig, trist, tam og kedelig, selvom dem der spiller fodbold er nogen virkelig superhold.

Hvis vi i stedet forestiller os, at stadion er fyldt op med et festligt jublende publikum, som er i god stemning, så er hele oplevelsen en helt anden.

ALTSÅ: Det at se en fodboldkamp er KUN en lille del af at begive sig ind på stadion. Det er stemningen der er vigtig… !

Nu ved jeg godt, at en fodboldkamp ikke kan sammenlignes med en fest, men alligevel lidt måske.. Her er et eksempel:

Forestil dig, at du er inviteret til fest. Der er rigeligt med mad og drikke, og lokalerne er perfekte. Der er gjort et stort nummer ud af at sørge for, at der er et musikanlæg, hvorfra der kan afspilles musik fra et stort udvalg af CD´er.
Festen skal starte med, at der skal spises, og derfor sættes der en CD på anlægget med noget hyggeligt dæmpet musik, og spisningen går i gang. Stemningen stiger støt og roligt, men musikken følger ikke med. Der bliver stadig afspillet musik fra en hyggelig CD, og musikken passer nu ikke
længere til stemningen.
Enten stiger stemningen ikke mere, eller også sker der det, der er meget værre . “Onkel Kurt”, som er lidt for “festlig”, roder med musikanlægget, og starter noget musik, som overhovedet ikke passer ind i rammerne for festen og tidspunktet.
Nogle af gæsterne synes, det er sjovt, andre bliver måske irriterede, og nogen vælger måske at fortrække til at andet lokale.
Festen er nu delt op i forskellige grupper, og det hele bliver underligt amputeret med en underlig stemning, som man ikke kan tolke eller forholde sig til.

Eller:

Vi forestiller os nu, at en person får jobbet med at passe det medbragte musikanlæg. Der bliver indskærpet over for ham, der skal passe musikanlægget, at der skal være musik for alle, og der skal afspilles blandet musik.
Husk lige, at det stadig ikke handler om at afspille musik. Musikken er KUN værktøjet, til at få det hele til at fungere.
Forestil dig, at den person som nu står og afspiller musik gør sig umage, og spiller god blandet musik.
MEN, der er stadig noget galt, som kan blive en katastrofe for stemningen.
F.eks.: Der kan ikke spilles til de omdelte lejlighedssange.

Der kan ikke spilles stemningsgivende hyldest- eller fødselsdagssange eller andet, når det er passende.

Der er ikke mulighed for at lave noget passende underholdning ved bordet, som er tilpasset gæsterne.

Dansemusikken er ikke tilpasset dem der skal danse, fordi dansemusikken afspilles fra en CD, der ikke kan tilpasse sig gæsterne.

Det skal også nævnes, at musik til din fest er en vigtig del af festen, fordi den skaber og bærer stemningen, og derfor bør styring af musikken ikke overlades til uerfarne, som tilfældigvis kan betjene en jukeboks.
Det er et håndværk, at være musiker til en fest. Det er ikke noget man bare gør. Du overlader heller ikke madlavningen, til folk uden erfaring.

Et eksempel:

Tryllenummeret “Den oversavede dame” har vi jo alle set masser af gange, så det gider vi ikke mere.
Det der fascinerer os, er det show og den udstråling, der er omkring det at fremføre og præsentere tryllenummeret. Det er jo lige præcis det, vi vil se og opleve.

Det samme gælder levende musik.
Der er ingen, der kommer til din fest for at høre musikken, men hvis den er upassende eller mangler, så falder det hele til jorden.

En Lars Lilholt koncert vil ikke være det samme, hvis man samlede 10.000 mennesker sammen på en græsmark i regnvejr, og afspillede en CD med en liveoptagelse med Lars Lilholt og orkester. Lars Lilholt og andre dygtige live-orkestre tilpasser deres optræden efter de folk, der skal opleve koncerten.

Det samme gælder festmusik.
Der er ingen, der kommer til din fest for at høre en festmusiker afspille et stykke musik af f.eks. Lars Lilholt, men hvis timing og erfaring gør, at alle synger med og stemningen bliver rigtig god , så er det jo lige præcis det, der skal til.
Det er jo lige præcis det, der gør, at den levende musik får DIN fest til at fungere.

Tør du undvære stemning til din fest?